Olietætningsringe eller olietætningsring er en almindeligt kendt form for akseltætning fremstillet af gummi og metal.

Tætningen er en kombination af forskellige funktioner og materialer med tekniske betegnelser, såsom fjeder, metalkappe, støvlæbe, membran, tætningslæbe, støttering, yderkappe m.fl. Trods tætningens almindelighed understreger dens design, præcision, flere funktionaliteter og sindrige sammensætning af materialer med hver deres formål og egenskab, hvorfor tætningen kan kategoriseres under den mere avancerede form for tætningsprodukter.

OlietætningsringeTypisk anvendes olietætningsringe ved den roterende og aksialt bevægelige udgangsaksel. Ligeledes sammenhængende med eksempelvis alle typer motorer, gearkasser, hydrauliske cylindre og pneumatiske stempler. Tætningen installeres og fastholdes i en pasning (præcist bearbejdet leje hvor ringen presses ned i) og tætner mellem kontaktfladen på olieringens fleksible gummilæbe og akslens overflade.

Olietætningsringe fremstilles i mange varianter, størrelser og materialetyper. Dette med henblik på i hvilket miljø den skal virke, samt hvilke særlige krav der stilles til tætningen. F.eks. fremstilles nogle tætninger med en ekstra og slid-hæmmende læbe, da den ofte skal virke i belastende miljøer. Denne type er designet med formålet at holde uønskede og udefrakommende slitage-fremkaldende partikler væk fra kontaktfladen på olietætningens tætningslæbe. Hermed fremmer man tætningens og dermed maskineriets produktive levetid. Denne variant af simmeringe, som de også kaldes, fremstilles altså i en variant med det der beskrives som en støv eller beskyttelseslæbe. Andre typer findes med dobbeltvirkende kontaktlæbe, med eller uden fjeder, eller i kombination med hinanden.  
   
Mange størrelser og varianter er standardiserede og fremstilles af standardmaterialer, men produceres også specielt ved behov for særlige dimensioner og materialeegenskaber. Under særlige forhold kan blandt andre faktorer nævnes høje omdrejningstal, hvilken type aggressive og korrosive væsker, ikke gængse olier og fedttyper tætningen påvirkes af.

Som kvalitetsbevidst samarbejdspartner tilbyder vi specifikke løsninger i alle konstruktions og monteringsspørgsmål. I kraft af vor voksende tekniske Know-How, anser vi ikke nogen udfordring for stor, når det gælder specielle ønsker eller løsninger. Dette er uanset om det drejer sig om seriefremstillede standardprodukter, eller helt specielle tætningstyper, til højt avancerede procestekniske løsninger.

Vort leveringsprogram omfatter et bredt spektrum af olietætningsringe / tætningselementer.

Vi står til deres rådighed, når de har brug for os. Derfor har vi ikke alene sat os som mål at tilbyde dem et righoldt program af artikler og fabrikater, men vi anser det for ligeså vigtigt, at vi hurtigt og direkte kan leve op til deres ønsker med hensyn til service og rådgivning.

Olietætningsringe

Vores lager består hovedsageligt af typerne:

  • DIN-3760 A
  • DIN-3760 A (VITON®)
  • DIN-3760 AS
  • DIN-3760 AS (VITON®)
  • DIN-3760 C
  • VR RADIAL LÆBETÆTNINGER

Inden for de områder lagerfører vi i dag mere end 10.000 varenumre hvilket giver kunden en god mulighed for netop at finde den løsning der passer bedst.

Billeder af Olietætningsringe / olietætninger

 

Download Olietætninger PDF (dansk)