Haagensen A/S

Om os

A/S Gunnar Haagensen er en rådgivende handels- og produktionsvirksomhed af tætninger og andre tekniske artikler. Vi rådgiver og servicerer alle brancher i dansk industri, og vi sætter en ære i at levere en høj service og kvalitet til vores kunder. Vi vil være den foretrukne leverandør på markedet. Vi har base i Allerød i Nordsjælland og beskæftiger i dag 16 medarbejdere fordelt på kontor, lager og produktion.

Om stillingen

Vi søger en dygtig og engageret lager- og produktionsmedarbejder til vores adresse i Allerød, hvor du kommer til at indgå i et dedikeret team på tre personer med en uformel tone i hverdagen. Dine arbejdsopgaver bliver afvekslende, men vil primært bestå af:

  • Varemodtagelse
  • Læg-på-lager
  • Varepluk
  • Forsendelse
  • Produktion af kits (samling af komponenter)

Der kan forekomme arbejdsopgaver i forbindelse med produktion af pakninger, kvalitetssikring af indgående varer og andre ad hoc-opgaver på vores lager.

Din profil

Vi stiller ikke særlige krav til din uddannelse, men vi forestiller os, at du har en baggrund inden for lager og ekspedition. Som person er du engageret i dine arbejdsopgaver og går effektivt til værks med blik for den optimale opgaveløsning. Kvalitet er et nøgleord for os, så vi sætter pris på omhyggelighed og kvalitet i dit arbejde. Vi forestiller os, at du har en god forståelse for IT-systemer – og gerne erfaring med Dynamics NAV, som er en central del af de daglige rutiner hos os.

Som person ser vi gerne, at du har et godt humør, tager udfordringer med et smil og er teamplayer. For os er det desuden altafgørende, at du er en stabil medarbejder, som sætter en ære i at møde til tiden og være med til at skabe rammerne for en god og sjov arbejdsplads. Har du kørekort og/eller truckkort, er det en fordel.

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden er mandag til fredag og vil ligge i tidsrummet kl. 8:30-16:30 (fredag 8:30-15:00). Løn efter kvalifikationer.

Interesseret?

Send din ansøgning inkl. CV via knappen ”søg jobbet online” hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale, og stillingen besættes, så snart den rette er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Hansen på tlf. 51 21 24 94.