Om os

A/S Gunnar Haagensen er en rådgivende handels- og produktionsvirksomhed af tætninger samt andre tekniske artikler. Vi rådgiver og servicerer alle brancher inden for den danske industri, og vi sætter en ære i at levere en høj service og kvalitet til vores kunder – vi vil være den foretrukne leverandør på markedet. Vi har base i Allerød i Nordsjælland og beskæftiger i dag 16 medarbejdere fordelt på kontor, lager og produktion.

Om stillingen

 

Vi søger en dygtig og engageret lager- og produktionsmedarbejder til vores adresse i Allerød, hvor du kommer til at indgå i et dedikeret team på 4 personer med en uformel tone i hverdagen.

Dine primære arbejdsopgaver ligger inden for følgende områder:

  • Ekspedition af salgsordrer
  • Forsendelse
  • Varemodtagelse
  • Lagerføring af indkomne varer
  • Generelt vedligehold af vores lager

Derudover vil der på sigt komme opgaver inden for den generelle lagerdrift:

  • Produktion af kits
  • Kvalitetssikring (QA)
  • Assistere i pakningsproduktionen
  • Andre ad hoc-opgaver

Din profil

 

Vi stiller ikke særlige krav til din uddannelse, men vi forestiller os, at du har en baggrund inden for lager og ekspedition. Som person er du engageret i dine arbejdsopgaver og går effektivt til værks med øje for de optimale løsninger i dine daglige opgaver. Kvalitet er et nøgleord for os, så vi sætter pris på omhyggelighed og kvalitet i dit arbejde. Vi forestiller os, at du har en god forståelse for IT-systemer – og gerne erfaring med Dynamics NAV, som er en central del af de daglige rutiner hos os.

Af person ser vi gerne, at du har et godt humør, tager udfordringer med et smil og er en teamplayer. For os er det desuden altafgørende, at du er en stabil og pligtopfyldende medarbejder, som sætter en ære i at møde til tiden og er med til at skabe rammerne for en god og sjov arbejdsplads. Har du kørekort og/eller truckkort, er det en fordel.

Arbejde og løn

 

Arbejdstiden er mandag til fredag og vil ligge i tidsrummet kl. 8:30-16:30 (fredag 8:30-15:00) på firmaets adresse i Allerød. Løn i forhold til kvalifikationer.

Interesseret?

 

Fremsend din ansøgning inkl. CV hurtigst muligt – vi kalder løbende til samtale og stillingen besættes så snart den rette er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Jacobsen på tlf.nr. 60 80 64 64.

SØG JOBBET ONLINE