Jobopslag kitpakker december 2017 (stillingen er besat)

Her er du:/, Nyheder/Jobopslag kitpakker december 2017 (stillingen er besat)

Om os

A/S Gunnar Haagensen er en rådgivende handels- og produktionsvirksomhed af tætninger samt andre tekniske artikler. Vi rådgiver og servicerer alle brancher indenfor den danske industri, og vi ligger stor ære og vægt i at levere en høj service og kvalitet til vores kunder – vi vil være den foretrukne leverandør på markedet. Vi har base i Allerød i Nordsjælland og beskæftiger i dag 15 medarbejdere fordelt på kontor, lager og produktion.

Om stillingen

Vi søger en medarbejder til praktiske lager- og produktionsopgaver på vores lager i Allerød. Du kommer til at indgå i et dedikeret team, hvor din primære funktion vil være pakning af kits (samling af komponenter) i henhold til vores kunders individuelle specifikationer. Desuden kan diverse ad-hoc opgaver forekomme.

Din profil

Vi stiller ikke særlige krav til din uddannelse, men vi forestiller os at du er pertentlig med dit arbejde og altid går effektivt og engageret til dine arbejdsopgaver. Kvalitet er et nøgleord for os, så vi sætter høj vægt på omhyggelighed og kvalitet i dit arbejde. De fleste dage vil være af samme karakter, og det kræver således at du er tilpas i et job med ensformigt arbejde. For os er det desuden altafgørende, at du er en stabil medarbejder, som sætter en ære i at møde til tiden og være en god kollega.

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden er mandag til fredag og vil ligge i tidsrummet kl. 7:00-16:30 (fredag 7:00-15:00). Vi er fleksible i forhold til mødetider, men forventer du ligger ca. 38,5 timer ugentligt (inkl. Frokost). Der er tale om en fuldtidsstilling på funktionærvilkår. Det forventes, at du kan starte i januar/februar 2018.

Interesseret?

Fremsend din ansøgning inkl. CV til job@haagensen-as.dk hurtigst muligt – vi kalder løbende til samtale og stillingen besættes, når den rette er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Hansen på tlf.nr. 48 17 65 00.

2018-02-01T09:17:28+00:00